Travlhed Essay

Denne uge er lidt skør forstået på den måde, at mit normale stille og rolige liv bliver vendt lidt på hovedet. Jeg har en del flere sociale sager, jeg skal deltage i, flere events i kalenderen, en mand der kommer hjem til Aarhus, ikke mindre end to (meget!) spændende møder i København og en hel dag i weekenden, som bruges udenbys på at hjælpe Emma med hendes næste kogebogsprojekt. Sammenlagt har jeg mere i kalenderen de sidste dage af denne uge, end jeg har haft hele august indtil nu (og nok faktisk også juli, haha!).

Heldigvis er alle aftalerne og gøremålene ting, som jeg glæder mig til og ser frem til. Så det er jo virkelig dejligt. Men med en hverdag, som generelt er meget rolig (yin), kan jeg godt mærke at tanken om de næste meget travle (yang) dage presser mig en smuuule.

Så de første dage på ugen (hvor disse billeder bl.a. er skudt) har jeg haft fokus på ekstra meget ro – næsten feriestemning, faktisk. Hoppet i ekstra behageligt tøj (som outfittet på billederne), gået lidt tidligere fra kontoret, lyttet til en masse podcasts, taget en tur i IKEA og spist frokost på Bellevue strand. Aflyst en yogatime for at strække ud på gulvet derhjemme. Spist ekstra god hjemmelavet mad. Og gået ekstra ture. Masser af alenetid, for det er sådan, jeg lader bedst op.

Nu er jeg til gengæld også rigtig klar til de næste dage! Jeg glæder mig vildt meget til at få set en masse mennesker, som jeg ikke har fået set over sommeren, og så vil jeg forsøge at gøre en lille hyggelig tur ud af min københavn-tur-retur-dag fredag med plads til en god frokost og lidt butikskiggeri. Møderne på fredag giver mig begge lidt sommerfugle i maven – som jeg nævnte forleden, omhandler det ene en eventuel ny kogebog, og det andet møde er også måske starten på noget rimelig sejt (også for jer!), hvis det hele falder på plads og giver mening. Jeg bruger meget tankekraft på at tænke over begge dele, så det er nok en fin strategi at fylde lidt ekstra hygge ind på turen, så jeg ikke kommer til at overtænke det for meget.

Jeg håber også I nyder ugen – og at I finder små breaks til jer selv i hverdagen, hvis I ligesom mig er den bedste udgave af jer selv, når I har fået lov til at lade op alene. Vi blogges!

Outfit:

Coat – Minimum
Jeans – Minimum
Shoes – Gardenia
Bag – Adax
Watch – Daniel Wellington
Sunglasses – Ray-Ban
Scarf – Vintage
Rings – Vintage

Den moderne familie er under pres

’Aftalefamilien’ er en realitet, og den stiller store krav til socialt talent og rummelighed.

Den gamle familie afgik ved døden i 1960’erne og 1970’erne.

Nu blev mødrene erhvervsaktive, antallet af skilsmisser steg, og børn blev født i papirløse forhold. Familien blev moderniseret, og gradvis ændrede familieværdierne sig. Børn kunne ikke mere blive ’født uden for ægteskab’, det gav simpelthen ikke mening.

Eneforsørgeren var heller ikke mere udtryk for en social fornedrelse, og ’nøglebørn’ var ikke nogle, man skulle have ondt af, alle børn i Danmark fik en nøgle om halsen.

Den nye familie er blevet konsolideret i årene siden 1980’erne. Nu har begge forældre travlt på arbejdsmarkedet: Den danske børnefamilies samlede bidrag ligger i toppen i Europa. Skilsmisserne har bidt sig fast som en del af livsmønstret, og pasningsgaranti for de mindre børn er nu noget, der tages for givet.

Nydannede familier med dine, mine og vores børn er sjældent noget, der bemærkes som usædvanligt. Heller ikke, at det er faderen, der har den første sygedag eller næsten på lige fod med moderen tager del i familieopgaverne. Den nye far kæmper for sine ret til at være far, også når forældrene går hver til sit.

LÆS DEBAT

Og opdragelsen er fulgt med i denne ændringsproces – frem mod en enorm vægt på de sociale kompetencer.

Læs også: »Hey, skal vi dele et barn?«

’Tolerance’ angives af 87 pct. som en særlig vigtig egenskab at opmuntre hos børn – mod 14 pct., der angiver ’lydighed’. Det fremgår af bogen ’Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981’, den såkaldte værdiundersøgelse, der udkom for nylig.

’Ansvarsfølelse’ ligger også højt med en prioritering fra 81 pct. I bunden ligger gamle dyder som ’sparsommelighed’, ’kristen tro’ og ’hårdt arbejde’ med prioritering af henholdsvis 9 pct., 8 pct. og 5 pct. af danskerne.

De nye familiemønstre er accepteret som ’normale’, og familieværdierne er fulgt med. Det er den fleksible familie, der yder en stor indsats i samfundshusholdningen – og forventer, at daginstitutionerne ikke går på akkord med kvaliteten i deres børns hverdag.

Balancen kan tippe og føre til stress og familiekonflikter.



Men denne moderniserede familie er ikke bare en værditilpasset familie, der har fundet sig til rette med de nye livsbetingelser. Det er også en familie, der lever med en rastløs balance i sit hverdagsliv. Forældrenes arbejde, børnene, aftalerne, vennerne – belastninger i perioder og ’så også lige huske morfar, der havde fødselsdag i går’.

Det er et familieliv, der udfolder sig som levende og åbne processer, men som kræver struktur: Aftalerne skal fungere og overholdes.

Aftalefamilien er en realitet, og den stiller store krav til socialt talent og rummelighed. Men balancen kan tippe og føre til stress, depression, familiekonflikter eller til adfærd hos børn, der peger i retning af dårlig trivsel og egentlige psykiske symptomer, som vi desværre ser i alt for stort omfang.

Derfor har vi i dag udsatte eller sårbare familier, og omkring 15-20 pct. af børnene er i risikogruppen. Den andel har været konstant over de sidste 20 år.

Har vi så en familiepolitik, der er fulgt med udviklingen? Hvor mange af forslagene fra Familie- og Arbejdslivskommissionen (2005-07) er f.eks. realiseret? Svaret er 1 af de i alt 31 relevante forslag.

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *